Mols-Elektrikeren er et enkeltmandsfirma, som blev etableret den 02-04-2004 og det er drevet af undertegnede – Henrik Bo Jensen. Historikken er, at jeg modtog mit svendebrev som elektriker i 1996 og jeg arbejdede i en årrække som traditionel elektriker i en virksomhed. Jeg havde dog iværksættertrang- og lyst til min egen virksomhed og jeg uddannede mig derfor til El-installatør i 2003, med tilhørende opnåelse af el-autorisation. Jeg har ligeledes Mesteruddannelsen på cv’et, som er en praktisk lederuddannelse der blandt andet har givet mig gode kompetencer indenfor kvalitet, drift, økonomi, indkøb, styring, ledelse og organisering.
Jeg har siden min lærlingestart i 1992 arbejdet uafbrudt og koncentreret i el-branchen og jeg har derfor en solid og bred viden indenfor el-områdets mange opgavetyper og tekniske løsninger, både hvad angår projektering, udførelse, dokumentation og kundeservice.
Jeg holder mig løbende opdateret omkring de mange faglige, juridiske og administrative områder indenfor el-branchen, så jeg altid kan levere den bedste ydelse til mine kunder og jeg interesserer mig generelt meget for el-lovgivningen, el-materialer og el-sikkerheden omkring el-installationer, så Mols-Elektrikerens kunder får med garanti en el-installatør der har de helt rette kompetencer, en stor faglig stolthed og den tekniske viden der er påkrævet for den specifikke el-opgave, hvilket jeg sætter en stor ære i at opretholde og levere på hver eneste sag.
Omdrejningspunktet for min varetagelse og udførelse af den konkrete el-opgave er kundens behov, ønsker og muligheder, samt den altafgørende tryghed, hvor jeg altid tilbyder en åben, ærlig og uformel dialog om arbejdsopgaverne. Dialogen vil selvfølgelig også indeholde mit eget professionelle indspark til løsningsmodellen og det gode slutresultat for el-arbejdet bliver effektueret og sikret på grund af god kommunikation mellem kunde og Mols-Elektrikeren, så der altid afleveres en veludført el-installation, som er både pæn, funktionel og reglementeret.
Du kan som kunde altid forvente, at jeg overholder mine aftaler, at mit arbejde er udført med stor faglig stolthed og at jeg er punktlig, har ordenssans og er kvalitetsbevidst. Min velindrettede servicevogn er nærmest et rullende lager, så jeg har meget ofte de nødvendige materialer ved hånden, samt det værktøj og udstyr der kræves for at løse opgaven. Det sparer tid for dig som kunde og det optimerer komforten ved mine besøg, da jeg næsten aldrig har behov for at køre efter materialer, når først opgaven er påbegyndt.
Jeg håber, at ovenstående har givet dig god information og tryghed, samt en lyst til at kontakte mig, hvis du har en el-opgave som skal udføres og jeg står fremdeles gerne til tjeneste for at servicere dig, så henvend dig endelig til mig, hvis jeg kan hjælpe med noget.
Med venlig hilsen
Henrik Bo Jensen